fredag den 10. maj 2013

Få styr på sutten :) DIY


Efter indlægget i går (som du i øvrigt kan læse her) med et par sutteholdere lovede jeg også at dele mine egne opskrifter.. Og nu har jeg fået skrevet dem ned -  så her er de .. :) 

Det kan jo gøres simpelthen så simpelt ..  :)

Suttesnor nr. 1:

Række 1: Lav 6 fm rundt om sutteklemmen..
Række 2-48: Lav en lm til at vende med og lav herefter en fm i alle fm. Jeg har valgt at skifte farve hver gang jeg har lavet 4 rækker med samme farve.. 
Inden du klipper og hæfter snoren skal du lave 20 lm som du sætter fast på den anden side at suttesnoren med en km. Derefter laver du en lm til at vende med og 20 fm i løkken inden du slutter af med en km i løkkens første lm. Klip og hæft snoren. Klar til brug :) 

Suttesnor nr. 2:

Lav 7 lm
Række 1: Hækl en fm i 2. maske fra nålen (så du har en lm til at vende med) og lav herefter en fm i alle lm = 6 fm
Række 2-55: Vend med en lm og hækl en fm i alle fm = 6 fm.
Række 56: Lav en lm til at vende med. Hækl en fm i den første fm. Hækl derefter en km i de næste fire fm efterfulgt (knappehul) af en fm i den sidste fm. 
Række 57: Lav en lm til at vende med. Hækl en fm i den næste fm. Hækl herefter fire lm, spring fire fm over og hækl en fm i den sidste fm på rækken.
Række 58: Lav en lm til at vende med. Hækl en fm i den næste fm. Hækl herefter fire fm i knappehullet, efterfulgt at en fm i den sidste fm.
Række 59-60: Hækles ligesom række 2

Klip og hæft snoren. Hækl en omgang med fm hele vejen rundt om snoren med orange. 
Hækl herefter en lilla kant med fm hele vejen rundt. Når du når til enden af snoren (den modsatte ende end knappehullet) hækler du sutteklemmen med ind i fm. 

Knappen:
Hækl seks lm om en magisk ring = 6 fm 
Hækl derefter to fm i alle fm = 12 fm   

Sy knappen på snoren og voila - så er den også klar til brug..




Ingen kommentarer:

Send en kommentar